Vi giver gerne den sidste olie

Overfaldebehandling med olie giver en silkeagtig, mat og holdbar, flot finish til mange typer gulve.

JH Gulvservice giver gerne den sidste olie... Til gulvet, naturligvis. Vi løser nemlig mange opgaver, hvor vi enten olierer med hvid olie eller naturolie.

 

Oliering er en krævende og omstændig overfladebehandling, hvis resultatet skal være optimalt. Efter afslibning skal gulvet støvsuges grundigt, og herefter kan olien lægges ud. Det gøres i mindre felter ad gangen, som herefter bearbejdes med en rondelsliber for at massere olien ind i træet. Derefter fjernes overskydende olie, og så er gulvet klar til den afsluttende polering, som foregår med bløde, sugende bomuldsklude under rondelsliberen. Resultatet er en meget flot, holdbar og rengøringsvenlig overflade.

 
Fordele ved olie
Flot og nemt at holde

Oliering er en god overfladebehandling til gulve med medium trafik. Oliering trænger ned i træet og giver en holdbar, slidstærk overflade, som er meget nem at vedligeholde med støvsugning og minimal vask.

Oliering har også den fordel, at man kan pletreparere, og fordi olien ikke lukker overfladen, kan man rejse småhakker med vand. Det kan man ikke på lakerede overflader.

JH Gulvservice ApS | Odinsvej 9 | 4600 Køge | 56 65 91 98 | 20 22 53 35 | jhgulvservice@jubii.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net